Skip to content

Om de medvirkende

Nana Bugge Rasmussen, mezzosopran

nana2015Nana Bugge Rasmussen er uddannet ved konservatorierne i Berlin og København. Hun arbejder både med lied, kirkemusik og opera. I 2013 afsluttede hun studierne og vandt i november samme år 3. prisen ved konkurrencen Concorso Internazionale Musica Sacra i Rom. I 2014 sang hun bl.a. Dido i Purcells opera Dido og Aeneas med Le Capriccio Francais under ledelse af Philippe Le Fèvre i Bry-sûr-Marne, Frankrig. Samme år vandt hun 2. prisen i Concours International de Chant Baroque de Froville.

Hun har været solist med f.eks. Camerata Øresund/Peter Spissky, Holmens Barok/Jakob Lorentzen, Malmö Opera Orkester/Robert Reimer og Accademia Bizantina/Andreas Scholl og optrådt ved bl.a. Oper Oder Spree, Tyskland, Passage Festival i Helsingør, DK, Festival de Froville og Festival d’Opéra Baroque de Beaune, Frankrig. Hun har desuden været at høre ved Copenhagen Opera Festival i alle årene fra 2012 til 2015.

Hjemmeside: www.nanabuggerasmussen.com

Allan Sjølin, guitar

IMG_3119Allan Sjølin er født i 1986 og begyndte at spille guitar som 11-årig. Han er solistuddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han spiller i Copenhagen Guitar Duo, som er en af Danmarks mest erfarne guitarensembler. Som solist har han bl.a. opført Concierto de Aranjuez af Joaquin Rodrigo for guitar og orkester med Rosenørnsensemblet. Sideløbende med guitaren er Allan Sjølin også mandolinist og har spillet til flere forestillinger på Det. Kgl. Teater på mandolin, guitar og banjo(!).

Hjemmeside: www.allansjoelin.com

 

Erlend Tyrmi, baryton

Erlend Tyrmi arbejder som freelance-sanger med base i København. Han medvirker jævnligt i operaopsætninger, og til festivaler i både Norge og Danmark. Foruden opera er han glad for barok- og kammermusik, og kan ofte høres som solist i oratorier. Erlend har medvirket i forestillinger på Det Kongelige Teater og været solist med blandt andre DR Symfoniorkester og Københavns Drengekor.

Hjemmeside: tyrmi.com